"Da kulturforskellene mellem Kina og Danmark er så store, følte jeg, at det var nødvendigt at udvide mit kendskab til dansk kultur. Kurset i dansk kultur var rigtig spændende og den viden, jeg tilegnede mig, kan jeg bruge både professionelt og privat. Ditte er en god og engageret underviser.” - Yu Wang, Pressalit Care
Rundt om Kina - i en fart
Ligesom vores kurser er formålet med vores fyraftensmøder at bidrage til en bedre forståelse for kinesisk kultur og i forlængelse heraf at bane vejen for et endnu bedre samarbejde. Alle fyraftensmøder skræddersyes derfor med fokus på dine ønsker og behov.
Hvad siger personaleafdelingen?
Står I og skal arrangere en hyggelig, spændende og underholdende aften for jeres kolleger? Vi hjælper gerne med at tilrettelægge en aften med fokus på Kina og måske lidt lækkert at spise?
Eksempler på møder
Da alle møder skræddersyes til jeres ønsker og behov, er nedenstående blot ment som inspiration. Vores møder strækker sig typisk over 2 timer inkl. diskussion, men det er naturligvis helt op til jer:
• Et dansk/kinesisk kulturmøde - målrettet tværkulturelle teams
• Fra vugge til grav - et grundkursus i kinesisk kultur
• Det moderne Kinas værdigrundlag
• Fra Mao til money - den politiske udvikling i Kina
• Rejsen til Kina, Japan, Sydkorea eller Filippinerne
• Det kinesiske skriftsprog - Fra skildpaddeskjolde til computertaster